Blog

Hurra, nu åbner Rue Nuage

Vi har fyldt mange varer i butikken og er nu klar til at klippe snoren til Rue Nuage.

Det er helt nyt for mig at drive webshop, så derfor vil jeg sætte stor pris på, at I kontakter mig, hvis I støder på noget, der ikke virker, undrer jer eller ting, jeg kan gøre bedre...

 

Følg med
Der kommer snart et blog-indlæg om sommerens tur i Sydfrankrig med stor fokus på de franske loppefund.

Á bientôt.

På vej til Frankrig

Nu er det endelig blevet juli måned, juhu! Hold op, hvor er der blevet talt ned! Ja, i en hel del måneder efterhånden… Men dét kan man heldigvis få en app til at hjælpe sig med, hvis man skulle være en anelse doven anlagt 😉

Lige pludselig er der kun under en håndfuld dage til autocamperen skal ud på landevejen. Jeg tror, den trænger til at mærke suset fra i første omgang: motorvejene, de andre travle bilister med vilde oppakninger i bagruden, og selvfølgelig ikke at forglemme med små ophold på rastepladserne ned gennem Tyskland… Det er ikke fordi, jeg ikke holder meget af Tyskland, men rejsemålet er endegyldigt Sydfrankrig i denne omgang.

For ja, selvom det lyder hyggeligt, så tager vi ikke kun de små landeveje ned til det sydlige Frankrig. For det er en rigtig lang tur derned og varmen har det med at tage til allerede syd for Köln.

Min barndoms ferier

Jeg kommer nemt til at tænke på mine tidlige ungdoms sommerferieture på bagsædet af mine forældres gamle benzinslugende grønne Mazda. Vi snakker om en tid tilbage til starten af 1980’erne. Åh, det var altid med en vis spænding og sommerfugle i maven, men også med udsigt til den vildt lange tur ad ofte snoede veje og henover underlige bjergpas. Der var pakket store tasker med krydsordsbøger, gamle penalhuse, skriveblokke til nummerplader, en slidt walkman med et godt brugt kassettebånd (som for håbenlig ikke gik i båndsalat på turen) og så de der gule og sortstribede bananbolsjer i kilovis fra Metro i Viby J…

Dengang i 80’erne hed vores destination ofte Provence. Provence er et skønt solrigt område beliggende ned til Middelhavet og som grænser op mod Italien. Særligt kendt for sit solkøkken med de helt fantastiske råvarer, den skønne lyse rosévin, de smukke lavendelmarker og olivenlundene. Men Provence er også skønne badestrande og dermed turister i hobetal (folk kommer fra hele verden). Det er her de kendte byer Nice, Cannes og Saint Tropez ligger lunt i vinden. Her kæmper de store lystyachts, hotellerne, de håbefulde skuespillere i spe og turisterne om opmærksomheden og pladsen…

100 år undervejs...

Heldigvis er der mange andre områder, hvis man er lidt mere til det uspolerede og autentiske Frankrig. Vi har valgt at vende autocamper-snuden mod området Languedoc-Roussillon, som grænser op til Provence. (I januar 2016 blev Languedoc-Roussillon til en del af den større region Occitanien. Tidligere var der 22 regioner i Frankrig. De er nu barberet ned til 13 regioner. – En sjov detalje er, at processen startede tilbage i 1919 og altså har været næsten 100 år på vej).

Det er her i området Languedoc-Roussillon, at jeg vil slippe min indre Pippi tingfinder løs. Her kommer lige et lille citat fra bogen Pippi Langstrømpe: "Verden er fuld af ting, og det er virkelig nødvendigt, at nogen finder dem. Og det er netop det tingfindere gør." Så det er det, jeg vil gøre…

Så nu handler det vist bare om at sprede vingerne ud og flyve af sted på en ukendt ”sky/nuage” - og ser hvor vi bliver bragt hen… De næste blog indlæg bliver blandt andet om:

Turen, overvejelserne, planlægningen, autocamper, stenhuset, den afslappet livsstil, den sydfranske kultur, nærværet, klimaet, ja, alt det sanselige og ikke mindst om alle de franske loppefund…

Jeg vil ønske alle rigtig god sommer med et billede fra en tidlige tur til Paris og sige ”Santé”

PS. Husk, at du allerede nu kan blive skrevet op til mit nyhedsbrev. Fra 30. september skal min webshop www.ruenuage.dk gerne være rigtigt oppe at køre med alle de nyindkøbte franske loppefund. Du kan allerede nu følge med på min Instagramside og til slut kan jeg nævne, at der er også er en Facebook side på vej for webshoppen…

Frankrig i mit hjerte

Jeg tror, alle mennesker har steder eller områder - hvor de føler sig meget i ét med sine omgivelser. Dette sted er i hel særlig grad landet Frankrig for mig. Det er et gammelt land med spændende historiske rødder.

Frankrig har været beboet i tusindvis af år. Det kan man ved selvsyn se, hvis man rejser til de forhistoriske huler ved Lascaux. Her er hulevæggene udsmykket med smukke helleristninger og hulemalerier af vilde dyr. De er dateret til at være omkring 14.000 år gamle og er i dag en del af UNESCOs verdensarvsliste. Men Frankrig er også riddere, borge og korstog, og den unge Jeanne d’Arc, som ofrede alt for sit land. Frankrig er en broget og skønsom blanding af historie, kultur, kunst, traditioner og natur…

Det sekskantede land

Frankrig er det store land i Europa, som både kan dyppe sine fødder i Middelhavet og samtidig omfavne sine sneklædte bjerge. Her kan du, hvis du  er helt stille, måske høre de brægende geder eller se de græssende køer på skråningerne. Lyden af dyrene sender tankerne til de gode oste, som mælken forarbejdes til… Er du særlig heldig, kan du måske få øje på et murmeldyr, alpestenbukken eller hvad med en brunbjørn! Langs Bretagne og Vestfrankrig er det de brusende Atlanterhavsbølger, som konstant slår ind mod kysten, som man her kan opleve eller se monumenterne fra anden verdenskrig eller opleve Bayeux-tapetet i Normandiet.

Frankrig er velsignet med et skønt, tempereret klima: Længst mod syd ved Middelhavets strande er klimaet subtropisk med masse af sol og mange skyfrie dage. Det er særligt her, jeg elsker at gå på de franske loppemarkeder. At få støv under sandalerne og den lune vind i håret mens jeg trækker rundt med min lille vogn…

Hvis du prøver at flyve helt op over Frankrig og kigger nedover landet, sådan set fra et fugleperspektiv, ligner Frankrig en stor Sekskant. Det er også, hvad franskmændene selv kalder deres land: ”L’Hexagone”. Det er smukt billede og symbol for et land, synes jeg.

Frankrig er en god blanding af storbyer, mindre byer og de helt små landsbyer – selve landområdet fylder helt op til 80 procent af Frankrigs samlede areal.

Paris - Lysets by

Med lidt god vilje kan man sige, at Paris ligger lunt i midten af det hele – lysets by, blommen i ægget, krystallen i lotusblomsten! Kært barn har mange navne. Meget mere om Paris senere… -Og ja, byen har nogle rigtig skønne loppemarkeder og mange små lækre vintage butikker.

Verdens turistland nr. 1

Frankrig er ikke uden grund verdens turistland nr. 1, besøgt af flere end 75 millioner om året – og franskmændene selv, de elsker at holde ferier i deres eget land.. Så denne lille tekst var bare ment som en ”aperitif”. For hvad med menneskerne, maden, råvarerne, de endeløse vinmarker, –alt dette og meget mere er små kapitler for sig. For når landet sådan en gang for alle har omfavnet én, så giver det ikke slip igen…

Franske loppefund og loppemarkeder

Hmm, hvem elsker ikke at gå på loppemarked? Jeg gør i hvert fald! - og jeg ved, at der er mange, som kender lykkefølelsen ved det gode fund. Franskmændene får nærmest ”loppemarkeder” ind med modermælken.

At gå på loppemarked er forbundet med en helt særlig form for afslappet livsstil. For mange franskmænd er det en yndet beskæftigelse i weekenderne – fri fra arbejde og så af sted… Selvfølgelig hjælper det gevaldigt på humøret, at det kan foregå under middelhavets lune sol. Ja, for dem er det næsten en meditativ beskæftigelse, som er gået i arv igennem generationer. 

Marchés aux puces

Selve begrebet loppemarked eller ”Marchès aux puces” (puces = lopper) stammer fra Frankrig. Historisk skal vi tilbage til Paris omkring 1885. I Paris' gader boede der de fattige, såkaldte ”Chiffonniers”. Måske kender du det engelske udtryk ”Rag-and-bone” mænd. Det kan måske bedst kan oversættes med ”Klude og knogle mænd”... Andre kaldte dem for månefiskere, fordi de i nattens mulm og mørke søgte efter skrammel og ragelse rundt i gaderne. De solgte deres fund med lidt fortjeneste ved næste dags morgengry. I starten forsøgte de at opstille deres små interimistiske boder i centrum af Paris, men de blev hurtig sendt udenfor bymurene.

Paris - hvor det hele startede

Her fik de blandt andet lov til at stå ved Clignancourt i Porte St-Ouen. Det er den dag i dag, stadig det største loppemarked i Paris. Ja, efter sigende måske endda verdens største loppemarked. Et meget stort, (både indendørs og udendørs) - og sine steder smukt og indbydende - loppemarked spredt udover hele syv hektar og indeholder i alt 14 mindre markeder med over 400 forhandlere. På en enkelt weekend kommer der nemt op til 150.000 besøgende... 

Mange har måske også set Woody Allens charmerende film ”Midnight in Paris”. Den viser nogle meget pittoreske scener fra nogle af de små butikker på loppemarkedet, hvor kærligheden kommer til at blomstre mellem hovedpersonerne…

De to andre loppemarkeder, som stadig er tilbage fra denne tid, er Montreuil (som i dag fokuserer mere på mode) og loppemarkedet i Vanves.

Den perverse glæde

Selve idéen med at vandre rundt på et loppemarked, blev kraftig inspireret af den surrealistiske hovedskikkelse og forfatter André Breton i 1930érnes Paris. Han udtrykte sig om ”den perverse glæde ved at gå på loppemarked”: det er en næsten surrealistisk æstetisk oplevelse blot at fordrive sin tid ved at flanere rundt og blive fascineret af forældede ubrugelige fragmenter, såsom gamle øretrompeter, elefanter og andre afrikanske stykker.

Franskmændene elsker deres loppemarkeder

Der er stadig en hel særlig stemning på de franske markedspladser, og de er i dag spredt ud over det meste af Frankrig. Der er markeder, som specialiserer sig indenfor loppefund, antikviteter, fisk og råvarer, vintagetøj, bøger, Boho, julemarkeder og meget andet…

Ja, franskmændene elsker som sagt deres loppemarkeder – det er en næsten en slags nationalsport – den store kærlighed til gamle fund og møbler. Men også det folkelige aspekt og glæden ved at mødes med vennerne på den støvede markedsplads, hvor man helt naturligt slutter loppedagen af med fællesskab omkring et glas køligt vin eller en pastis på den lokale café.

Opstart af virksomhed med salg af loppefund fra Frankrig

En gammel drøm

Hvorfor kommer man pludselig på den tanke, at man vil starte virksomhed med salg af franske loppefund? For mit vedkommende er det en gammel drøm. En drøm, der har fået lov til at ligge rigtig meget i dvale og bare slumret derudad, mens årene går…

En gang imellem og med jævne mellemrum har den stukket sit ansigt frem. Hvis den havde haft en fysisk stemme, ville den måske sige: ”Hallo, her er jeg – stadig – og nu må du altså godt snart begynde at tage mig lidt mere seriøst, okay? Øh... hallo, kan du høre mig?”

Siden jeg var en lille pige, har jeg elsket at indrette rum. Det bedste var at invitere veninderne over efter skole, og så ellers tømme Lundby-dukkehuset for alle møblerne. Hele gulvet flød med små stole, bestik, minature tallerkner og små stofblomster i krukker på størrelse med en lille fingerbøl etc.
Så skulle der vælges møbler – et af gangen – og det kunne tage laaang tid. For det var jo det sjove: at indrette de små rum med alle de fine møbler og andre sjove ting & sager.

Rummene blev rigtigt fine, kreative og vidst nok, ret personlige. Men nogen rigtig ”far, mor og børn leg” kom der vidst aldrig rigtig ud af det. For det var jo denne udvælgelse, der var døren ind til den magiske barneverden for mig!

Det er stadig den kærlighed til gamle møbler og ting - loppefund - nu franske loppefund, som kan få min passion i spil. Ja selvfølgelig, blandet godt sammen med min store kærlighed til Frankrig…

Fra drøm til virkelighed

Alt dette og meget mere ønsker jeg nu at samle i min virksomhed ”Rue Nuage”: en webshop fyldt med franske loppefund, - udvalgt med et særlig øje for unikke fund, som udstråler kvalitet, æstetik og personlighed…

Min blog kommer især til at handle om min store kærlighed til Frankrig. Jeg vil krydre bloggen med fotos og fortællinger om livet. Men også med sanseberetninger om kunsten, skønheden, stemninger, sproget, musikken, duftene, vejret, markederne, maden og vinen.

Jeg vil også berette om nærværet på rejserne med min familie, mødet med menneskerne, naturen, litteraturen og filosofien.

Det skal være en blog, som hviler i et ”mulighedsrum” – et ord, som jeg næsten lige er stødt på, og som for mig siger det helt rigtige...

Bon appétit et á bientôt...:-)